Ofte stillede spørgsmål

Levering fra Liberty Silver Oü

Spørgsmål: Hvordan fungerer det med fragten?

Svar: Produkter, som bestilles fra Liberty Silver Oü, kan leveres til din leveringsadresse, hvis du booker fragt via GBS Logistics eller andet fragtfirma.

Liberty Silvers produkter sælges frit fra lager Estland, hvilket betyder, at vores ansvar ophører når du, eller det af dig hyrede fragtfirma, afhenter din ordre. Grunden til at Liberty Silver Oü ikke kan stå som afsender af forsendelser til Danmark og Sverige er, at vi som distance-handelsvirksomhed ville være nødt til at lade os momsregistrere, hvis vi i løbet af et år sender varer til eksempelvis Sverige for en værdi over SEK 320.000. Læs mere om fragt og afhentning her eller se vores instruktionsvideo her.

Spørgsmål: Hvordan booker og betaler jeg fragt gennem GBS Logistics?

Svar: I kassen vælger du ”fragt med GBS Logistics”. Du følger derefter denne guide punkt for punkt.

Spørgsmål: Hvor meget koster fragten med GBS Logistics?

Svar: GBS Logistics oplyser vejledende fragtomkostninger i kassen. Læg dine ønskede produkter i indkøbskurven og gå til kassen og der ser du den indikative fragtomkostning.

Spørgsmål: Hvordan fungerer det med afhentning?

Svar: Hvis du ønsker at afhente produkterne selv, vælger du ”Personlig afhentning i Estland” i kassen. Følg denne guide for at afhente dine produkter i Estland. Afhentningen foregår i Ida-Virumaa og er uden omkostninger.

 

At købe fra Liberty Silver Oü

Spørgsmål: Hvordan bærer jeg mig ad med at købe produkter fra Liberty Silver Oü?

Svar: Følg denne guide punkt for punkt. Kort fortalt lægger du dine produkter i indkøbskurven, går til kassen, vælger fragtalternativ, bekræfter din ordre og betaler for produkterne. Du kan vælge om du ønsker at få dine produkter sendt med vores fragtpartner GBS Logistics, om du ønsker at afhente produkterne personligt eller om du vil instruere en kurer i at hente produkterne for dig. Du kan følge bestillingsforløbet ved at vi sender dig en e-mail med ordrebekræftelse, betalingsmodtagelse og ved udlevering til fragtfirmaet.

Spørgsmål: Behøver jeg oprette en konto hos jer for at bestille?

Svar: Nej, du behøver ingen konto for at bestille hos os. Hvis du bestiller uden at være logget ind, udfylder du dine leveringsoplysninger i kassen i forbindelse med bestillingen. Fordelen ved at oprette en konto er, at du har overblik over dine ordrer, samt at du kan følge ordreforløbet bedre.

Spørgsmål: Jeg er utilfreds med udseendet på mit produkt. Kan jeg få det byttet?

Svar: Bemærk at de produkter vi forhandler er investeringsprodukter, såkaldte bullionmønter. Bullionmønter har ofte små skønhedsfejl såsom ridser eller lignende. Vi bytter derfor ikke produkter, som er i normal stand.

Spørgsmål: Hvad indebærer de respektive tilgængelighedsangivelser: ”På lager”, ”På vej”, ”Bestillingsvarer” og ”Midlertidigt udsolgt”?

Svar: Hvis produktet står anført som ”i lager” leveres produktet så snart vi har modtaget betalingen. Hvis produktet står anført som ”på vej” er produktet bestilt fra Liberty Silvers underleverandør. Produktet er da i produktion eller på vej til os. Ved ”bestillingsvare” er produktet tilgængeligt hos vores underleverandør men er endnu ikke sendt fra denne. Produkter som står anført som ”på vej” eller som ”bestillingsvare” er altid mulige at bestille. Ved ”midlertidig udsolgt” er produktet ikke muligt at bestille i øjeblikket, men forventes at kunne blive mulig at bestille inden for kort tid.

Spørgsmål: Sælger I produkter som ikke findes på lager?

Svar: Ja, det forekommer. Vi sikrer os dog altid, at produkterne er bestilte af os (anført som ”på vej”) eller mulige at bestille fra vores underleverandører (anført som ”bestillingsvare”), eftersom vi kun har til hensigt at sælge fysisk ædelmetal.

Spørgsmål? Hvordan kan jeg opbevare mine produkter?

Svar: Det er op til dig som kunde, hvordan du opbevarer dine produkter. Visse vælger at opbevare i bankboks, visse vælger at opbevare i pengeskab og visse vælger at opbevare efter egen fantasi.

Spørgsmål? Findes der nogen grænser for hvor meget jeg kan eller skal købe?

Svar: Nej, hos os er du velkommen uanset ordrestørrelse.

Spørgsmål: Kan jeg fortryde en bestilling?

Svar: Ved handel med ædelmetal foreligger ingen fortrydelsesret, eftersom aftalen gælder en vare, hvor prisen afhænger af svingninger på finansmarkederne, som vi som virksomhed ikke kan kontrollere.

 

Betaling

Spørgsmål: Hvornår skal jeg betale for min bestilling?

Svar: Din betalingshandling skal foretages senest bankdagen efter din bestilling. Hvis du bestiller på en fredag, skal du således udføre betalingshandlingen senest den efterfølgende mandag.

Spørgsmål: Jeg har bestilt produkter, som står anført som ”på vej” eller ”bestillingsvarer”. Hvornår skal jeg betale for disse?

Svar: Selv for disse produkter skal betalingshandlingen udføres senest bankdagen efter din bestilling.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis prisen på mine bestilte produkter fluktuerer frem til leveringstidspunktet?

Svar: Prisen fastlåses på bestillingstidspunktet. Der tilkommer aldrig omkostninger efterfølgende for dig som kunde.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis jeg ikke betaler for min bestilling?

Svar: En administrationsafgift plus en afgift for eventuel markedsudvikling til ulempe for Liberty Silver faktureres.

 

Om Liberty Silver Oü

Spørgsmål: Hvorfor driver i virksomhed fra Estland?

Svar: Sølvmønter, som er lovlige betalingsmidler, er fritaget for moms i Estland hvilket indebærer, at prisen bliver lavere end i lande hvor mønterne er momspålagt.

Spørgsmål: Hvem står bag Liberty Silver Oü?

Svar: Majoriteten af aktier i Liberty Silver Oü ejes af Liberty Holding Oü. Personerne bag Liberty Silver Oü driver eller har drevet flere ædelmetalfirmaer, der i blandt Liberty Silver AB og Estiske Silvercash Oü.

Spørgsmål: Hvor ligger Liberty Silver Oü?

Svar: Vi er registret på følgende estiske adresse:

Liberty Silver Oü

Rakvere 5a

41531 Jöhvi

Ida- Virumaa

Estland

Spørgsmål: Hvordan kan jeg stole på at Liberty Silver Oü virkelig leverer mine bestilte produkter?

Svar: De ædelmetalvirksomheder, som grundlæggerne til Liberty Silver Oü driver, har tusindvis af tilfredse kunder. Virksomheden drives af ideologiske grunde, idet personerne bag virksomheden er fortalere for ædelmetal som penge. Alle trin i ordreprocessen kan desuden følges af kunden.

Spørgsmål: Hvorfor skal jeg købe fra netop Liberty Silver?

Svar: I og med at sølv er momsfritaget i Estland, er det billigere at købe hos os. Endvidere har personerne bag virksomheden lang erfaring indenfor handel med ædelmetal. Virksomheden grundlagdes og drives af personer med stor viden om ædelmetal, som desuden betragter ædelmetal som penge.

 

Produktspørgsmål

Spørgsmål: Hvordan kan jeg vide at produkterne virkelig indeholder ædelmetal?

Svar: Liberty Silver Oü benytter sig udelukkende af velrenommerede producenter og underleverandører. Producenterne garanterer ægtheden gennem prægningen af mønten som angiver møntens vægt og lødighed. Liberty Silver Oü garanterer selvfølgelig også lødigheden. Det er også muligt at teste ædelmetal ved hjælp af f.eks. probersyre.

Spørgsmål: Medfølger ægthedscertifikat?

Svar: Stemplingen er producentens garanti for, at produktet indeholder ædelmetal iflg. angivne vægt og lødighed. Papircertifikater medfølger som regel ikke.

Spørgsmål: Hvad betyder ”troy ounce”?

Svar: Troy ounce er en vægtenhed svarende til 31,1 gram.

Spørgsmål: Hvad betyder ”finvægt”?

Svar: Finvægt er det reelle indhold af ædelmetal i mønten. De fleste sølvmønter har et garanteret minimum indhold af sølv på 99,9%, hvilket indebærer, at finvægten ligger umiddelbart under totalvægten.

Spørgsmål: Hvorfor er sølvmønter dyrere pr oz end spotprisen på sølv?

Svar: Liberty Silver Oü forhandler kun statsprægede sølvmønter, som er lovlige betalingsmidler. Grunden til det er at kun mønter, som har status som lovligt betalingsmiddel, er momsfritaget i Estland. Statsprægede sølvmønter er generelt dyrere end privatprægede mønter, som ligger nærmere spotprisen pr. oz.

Spørgsmål: Er mønterne som Liberty Silver Oü forhandler lovlige betalingsmidler?

Svar: Ja, alle mønter som Liberty Silver Oü forhandler er lovlige betalingsmidler.

 

Generelle spørgsmål

Spørgsmål: Hvad betyder det engelske ord ”bullion”?

Svar: Bullion betyder investeringsmetal. Værdien af investeringsmetal baseres udelukkende på metalindholdet til forskel fra eksempelvis værdien af numismatiske mønter. Begrebet bullion inkluderer både barrer og mønter.

Spørgsmål: Hvad betyder spotpris?

Svar: Spotprisen er den pris, som sættes gennem handlen med ædelmetalterminer på råvarebørserne. Spotprisen kaldes nogle gange også for verdensmarkedsprisen.

Spørgsmål. Hvad betyder prispræmier?

Svar: De ædelmetalpriser, som sættes på spotmarkedet, modsvarer ikke priserne for fysiske investeringsprodukter. Forskellen mellem salgsprisen på ædelmetalproduktet og spotprisen, kaldes for prispræmie.

Valuta

Indkøbskurv

Totalt antal produkter €0.00
Til kassen

Spotpriser

Gold €34.95
Silver €0.41
Platinum €22.71
Palladium €34.32

Kontakt os

phone icon +372 533 39188
mail icon Klik her